Nei, tidsskriftet Sakprosa utsteder ikke trusler. Men sjangeren trussel er tema i den rykende ferske artikkelen Illicit Genres: The case of Threatening Communications fra retorikkforskerne Amy J. Devitt, (KU, Kansas), Marie Bojsen-Møller, Sune Auken og Tanya Karoli Christensen (KU, Danmark).
Med utgangspunkt i Carolyn Millers betoning av sjanger som sosial handling, er artikkelen et bidrag til vår forståelse av trusler som «tekster som adressaten har grunn til å oppfattes om direkte ytringer om virkeligheten» (Tønnesson, 2012) – slik sakprosa ofte defineres i dag. Det er lenge siden «sakprosa» var betegnelsen på en særlig saklig stil, og i Hva er sakprosa (2012) kaller Johan Tønnesson sakprosaen for «samfunnets lim og hukommelse». Men trusler vil vi helst glemme, de bidrar snarere til å rive samfunnet opp enn til å holde det sammen, og sjangeren «trusler» hører derfor til en større gruppe av forbudte sakprosasjangere.
Nedenfor følger det danske sammendraget:
Denne artikel anlægger et nyt perspektiv på studiet af sproglige trusler ved at argumentere for at de kan karakteriseres som en genre – en genre der generelt giver stærke konnotationer til intimidering, frygt, aggression, magt og tvang. Vi kombinerer Retoriske Genre-studiers (RGS) teoretiske ramme med resultater fra teoretiske og empiriske analyser af trusler for at nå frem til en mere nuanceret og fyldestgørende forståelse af trusler.
Sproglige trusler er som udgangspunkt ikke at finde i gængse oversigter over genrer, og man lærer heller ikke om dem i skolen. Derfor designede vi et spørgeskema der skulle teste hvor genkendelige trusler egentlig er. Selvom trusselsforskere rapporterer at trusler har en bemærkelses-værdig variation i deres formmæssige og kontekstuelle træk, kategoriserede størstedelen af vores respondenter testemnerne som trusler, på trods af at de ikke fik præsenteret nogen tekstuel, kontekstuel eller layoutmæssig ramme for fortolkningen. Dette indikerer at truslen er en genkendelig genre.
Vi argumenterer for at truslen hører under en bredere kategori af illegitime genrer: genrer der generelt set har skadelige eller ubehagelige konsekvenser for samfundet, og som almindeligvis påvirker deres ofre negativt. Den måde illegitime genrer tages op på i samfundet, deres uptake, adskiller sig meget fra hvordan andre genrer tages op. De der benytter illegitime genrer, undgår ofte aktivt at navngive dem, hvilket indebærer at de grupper der reagerer på illegitime genrer, på ganske betydelig vis er med til at definere dem. Dette studie bidrager til forskning i sproglige trusler, idet genreteori kaster lys over vigtige situationelle faktorer der påvirker fortolkningen af en tekst som en trussel – dette er et særligt omstridt spørgsmål i forhold til trusler der er indirekte formuleret. Studiet bidrager også til genreteori ved at pege på et nyt område genreforskere kan undersøge, nemlig illegitime genrer. Undersøgelser af illegitime genrer har også bredere samfundsmæssig relevans da de belyser forskellige slags problematisk, retorisk opførsel der kan have destruktive konsekvenser for det enkelte menneske og for den demokratiske samfundsorden bredt set.
Merete Pettersen